Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Om osInformation om Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted

Vision og mission

VISION

Et samfund, hvor alle gives mulighed for at engagere og udvikle sig i overensstemmelse med evner, ønsker og behov, og hvor ingen skal føle sig uden for fællesskabet

I Frivilligcenter Græsted arbejder vi på at gøre det muligt for borgere i Gribskov Kommune at finde et ståsted for personlig udvikling. Herved øges den sociale bevidsthed og sammenkitning i kommunen. Mange borgere har lyst og evne til at yde en indsats for fællesskabet. Frivilligcentret er den institution, som kan assistere dem i at gøre dette muligt.

Vi ser, som vores vigtigste indsats, at forbedre borgernes muligheder for at udføre en frivillig indsats som hovedopgaven.

MISSION

At give frivilligheden de bedst mulige vilkår under stadig skiftende omstændigheder

At styrke frivilligheden er ofte et spørgsmål om information, adgang og muligheder. Mange med trang til at virke for fællesskabet kan ikke umiddelbart se hvordan. At bringe dem i kontakt med frivilligcentret er en konstant udfordring. Vi kalder det ”synlighed”. En væsentlig faktor har været den stigende politiske interesse for frivilligheden. Den har været medvirkende til at flere og flere engagerer sig.

At udvikle frivilligheden i overensstemmelse med de til enhver tid gældende behov hos samfundet såvel som hos den enkelte borger

Samfundet udvikler sig, og vi skal i frivilligcentret være opmærksom på og imødekommende over for de behov, som opstår herved. Derved inddrages ny initiativer, som på kortere sigt skal afhjælpe mange af de problemer, som borgere kan få, hvor der mangler overblik og resurser.

Blandt de nyeste initiativer er en markant øget assistance til borgere, som føler sig ude af stand til at kommunikere med offentligheden ved hjælp af computer samt øget opmærksomhed over for selvhjælpens muligheder for at hjælpe mennesker i krise.

At bygge bro mellem forskellige aktører, som kan have betydning for det frivillige engagement i Gribskov Kommune

Frivilligcentret er travlt optaget af at medvirke til samarbejder mellem kommune, erhvervslivet og de frivillige. Startende med ”Dialog på Tværs”, hvor frivillige og kommunale medarbejdere mødtes uden for kommunale forvaltninger, videre til et kommunalt-frivilligt samarbejde for at få en ny frivilligpolitik udfærdiget til nu at videreudvikle og stadfæste de landvindinger, som opstod, ser frivilligcentret det som sin opgave at være katalysator i processerne.

At assistere individer, grupper, foreninger og andre aktører med engagement til at opstarte og udvikle frivilligt arbejde

Frivilligcenter Græsted opfatter ikke sig selv som udøver af frivilligt arbejde. Vi ser, som vores vigtigste indsats, at forbedre borgernes muligheder for at udføre en frivillig indsats som hovedopgaven. Vi hjælper med opbygning af nye initiativer og assisterer hvor nødvendigt. Lokaleudlån, hjælp til at udfærdige materiale til synlighed og assistance ved ansøgninger udgør kerneområder i frivilligcentrets virke.