Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

SelvhjælpHjælp til selvhjælp

Sorg- og krisegruppe

Har udefra kommende begivenheder udløst følelser som sorg, smerte, tavshed, ensomhed, vrede, skyld, bitterhed, skam, angst, forladthed eller savn?

Så kan det måske være en hjælp for dig at komme med i en tryg lille gruppe af ligesindede. Formålet er at I sammen kan få talt ud, udveksle erfaring og støtte og hjælpe hinanden videre i livet.

Hvad kan man få ud af møderne?

Det kan give forløsning og styrke at dele sin erfaring med andre, og opdage at ens egen erfaring faktisk kommer andre til glæde. Håb og tro på ny og større tilfredshed og glæde i livet. Fællesskab, forståelse og større frihed.

Om gruppen:

Gruppen består af en lille gruppe deltagere, mænd og kvinder i alle aldre, der kender til sorg eller krise samt 1 eller 2 igangsættere, som sørger for at det praktiske i gruppen fungerer.

Nøgleord:

Tavshedspligt, respekt, ligeværdighed, tillid. Du kan trygt henvende dig - vi fører ikke journal og vi registrerer ikke.

Forudsætninger:

At du vil dele din erfaring og lytte til andre.

 

Vil du deltage, har du spørgsmål eller kender du én som kunne have glæde af at være med, kan du kontakte Frivilligcenter Græsted på tlf. 4839 4930 eller på mail kontakt@frivilligcenter-graested.dk