Skip to main content

Fælles spisning.

Vi spiser sammen.

Kom og deltag i en hyggelig aften i Frivilligcenteret i Græsted.
Hvor vi spiser, synger og griner sammen.

 
 

TwentySomething

TwentySomething er et frirum for unge i alderen 20-30 år, hvor de er fri for at præstere. Det er et gratis tilbud, hvor de unge mødes i Frivilligcenter Græsted hver torsdag i lige uger fra kl. 17-19.30 Sammen vil de blive klogere på sig selv og samtidig styrke deres netværk.

I TwentySomething tages forskellige emner op, som vedrører det at være i 20’erne. De unge kan komme præcis som de er – der er ingen forventninger, masser af mulighed for at fejle. Sammen vil de i TwentySomething tale om det, der fylder og tilbyde et rum, hvor man kan være 100 procent sig selv, og hvor der er plads til at tale om stort og småt.

 


Kulturnetværk for kvinder

Gruppen er pt lukket for tilgang - Det er dog muligt at komme på venteliste.

Grib denne chance for at styrke dit netværk og blive en del af et kvindefællesskab. 

Mangler du et netværk til museumsbesøg, en tur i biografen, en tur i teater ol. så kom forbi og vær med til at skabe nye relationer i et dejligt fællesskab af kvinder.

Vi mødes hver torsdag kl. 13-15 i Græsted Frivilligcenter. Her planlægger vi månedens udflugt, taler om hverdagens oplevelser over en kop kaffe eller the.  Vi betaler 10 kr. pr. gang til vores kaffekasse.

Alle udflugter er om søndagen. Vi har allerede nu valgt, hvilke udflugter vi skal på i første halvdel af 2025.

På alle turene medbringer vi selv madpakker, drikkelse osv. medmindre andet er aftalt.