TwentySomething

TwentySomething er et frirum for unge i alderen 20-30 år, hvor de er fri for at præstere. Det er et gratis tilbud, hvor de unge mødes i Frivilligcenter Græsted hver torsdag i lige uger fra kl. 17-19. Første gang er torsdag d. 5. maj. Sammen vil de blive klogere på sig selv og samtidig styrke deres netværk.

 

Ungdomslivet er fyldt med valg og fravalg. Vi kan læse i medierne, at antallet af unge, der mistrives, er stigende. Det er der mange forskellige årsager til. En af dem er måske, at de unge står overfor mange valg og forandringer; uddannelse, at flytte hjemmefra, partner, venskaber osv. Det kan for nogle medføre bekymringer, udbrændthed, tvivl, præstationsangst, stress, ensomhed og mindreværd. I TwentySomething tages forskellige emner op, som vedrører det at være i 20’erne. De unge kan komme præcis som de er – der er ingen forventninger eller mulighed for at fejle. Sammen vil de i TwentySomething tale om det, der fylder og tilbyde et rum, hvor man kan være 100 procent sig selv, og hvor der er plads til at tale om stort og småt.

 

Konkrete øvelser og hyggelige aktiviteter

Torsdagene i TwentySomething består som udgangspunkt af to elementer:

Den ene del, øvelser og redskaber: Der vil blive vist øvelser og givet redskaber til at de unge kan lære sig selv og hinanden bedre at kende. F.eks. laves der blid bevægelse og kropslige øvelser og mentale øvelser for at finde ro og afstresse – ofte er øvelserne inspireret af mindfulness og yoga (absolut ingen forudsætninger er påkrævet). Der vil også have fokus på refleksion og samtale - nogle gange med udgangspunkt i et specifikt emne og andre gange blot med udgangspunkt i, hvad der fylder i gruppen.

Den anden del, hygge og samvær: Den anden del består af hyggelige aktiviteter, som varierer fra torsdag til torsdag - det kunne være madlavning, spille spil, krea-aktiviteter, bage eller hvad der er stemning for. Det vil være forskellige fra gang til gang, hvad der vil fylde mest. De unge kan selv være med til at bestemme, hvad de ønsker at fokusere på og lave.

 

Hvem står bag projektet?

TwentySomething er drevet af Cecilie Bredgaard og Karoline Hoffmann.

Cecilie er uddannet Psykomotorisk terapeut. Hun vil gennemgå øvelser og give redskaber, som skal hjælpe de unge med at komme mere i kontakt med sig selv og skabe mere ro både kropsligt og mentalt.

Karoline er projektleder for TwentySomething, og er hende, der sammen med de unge koordinerer og tilrettelægge arrangementer og aktiviteter. Karoline er uddannet indenfor kommunikation og psykologi.

 

Hvor?: Frivilligcenter Græsted, Græsted Stationsvej 8, 3230 Græsted.

Hvornår?: Hver torsdag i lige uger, kl. 17-19. Første gang er torsdag d. 5. maj. 

Deltag: Det er gratis at deltage. Tilmeld dig på:

Telefon: 48 39 49 30, SMS: 93 91 19 93.

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Vi glæder os til at møde dig!

 

Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted
Græsted Stationsvej 8B, 3230 Græsted
                                      Tlf. 4839 4930 • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.       

Kontortid:  Mandag - Torsdag  09.00 - 14.00 

Fredag 09.00 - 12.00

CVR: 25814967     EAN: 5798008161476